For få måneder siden var Sebastian Klein med Bedre Syn Til Afrika i Tanzania for at deltage i arbejdet med etablering af en midlertidig mobil øjenklinik på det lokale sundhedscenter i Hedaru. Det er der kommet en fin lille film ud af, som vi håber, du vil hjælpe med at dele .
Vi har nemlig brug for flere medlemmer og donationer for at kunne uddele endnu flere af de indsamlede briller og gøre en stor forskel for svagtseende i Afrika. I Tanzania har omkring 12 millioner mennesker brug for synskorrektion og lever for under 1 USD pr. dag, hvilket gør briller til en luksus, som få har råd til.
Vi samarbejder med lokale optikerstuderende i Tanzania, optikere fra Danmark og optikerskolen i Moshi for at uddanne endnu flere optikere i Afrika. Ved at understøtte uddannelsen af lokale optikere kan vi sikre, at flere mennesker får adgang til synskorrektion og forbedret livskvalitet.
Tusind tak til Sebastian, det var en stor fornøjelse at have dig med og vi er taknemmelige for din støtte
Vær med til at støtte vores arbejde for bedre syn i Afrika.
Bliv medlem for kun 150 kroner og støt en rigtig god sag
Se et kort sammenklip med Sebastian i Tanzania nedenfor